Ponchoen

0,00kr.

Den stribede ponchos særlige kendetegn er dens pæne facon omkring skuldrene og belægningskanten forneden, som både sørger for at kanten ikke ruller, samtidig med at den giver det færdige resultat sin pæne finish omkring armene. Længden er meget klassisk uden at komme i vejen, og tyngden i garnet sørger for at ponchoen falder pænt omkring en.

Inspirationen kom fra de smukke farver i Erika Knights Wild Wool kollektion, som bare allesammen passer godt til hinanden. Ponchoen i opskriften tager udgangspunkt i de lyse nuancer med den messingfarvede “pootle” til at bryde, men det er praktisk taget umuligt at vælge farver her, som ikke vil gå godt sammen. Alternativt kan ponchoen jo også strikkes op i to farver, hvis man ønsker et anderledes udtryk – her er det kun fantasien der sætter grænser.

Beskrivelse

Str.: S/M (L/XL)

Ponchoen måler 71 (78) cm i fuld længde (målt fra skulder til spids)

Garnforbrug: 100 + 100 + 200 + 200 (200 + 200 + 200 +200) gram Erika Knight Wild Wool (170m/100gr) i farverne fra oven; amble, dawdle, meander og pootle

Pind: Rundpind 5 i forskellige længder

Strikkefasthed: 17 m og 21 p på 10×10 cm

Teknikker: Lænkeudtagning mod venstre, lænkeudtagning mod højre.

Note: Størrelsen bestemmes af udtagningerne over skulderen og hvor lang ponchoen strikkes, og ikke af antal opslåede masker. Ponchoen strikke oppefra og ned.

Du kunne også være interesseret i...

Go to Top